Levering 1-3 dage - 30 dages returret - Fri fragt ved køb over 499kr.

Udsalg
Udsalg

Chakra Ørering

  • 398,00 kr
Vælg her om du vil købe en enkelt ørering eller et par.

Chakra Ørering 

Er du nysgerrig på dine chakra eller ved du allerede, at de godt kunne bruge støtte til at komme i balance? Så har vi designet et par virkelig smukke chakra øreringe, som støtter alle 7 chakra på samme tid. 

Et par chakra  øreringe bruges til at få fokus dine chakras balance. De vil arbejde stille og roligt med hvert af de 7 store chakra. Har du et eller flere chakra, der er blokerede, så kan det være godt at supplere med en krystal ved siden af.  

 

Krone Chakra:

Krone chakraet fungerer som en bro til mellem det sjælelige og fysiske. Det hjælper dig til at oversætte det din sjæl ved, til noget forståeligt i vores fysiske verden. Krone chakraet hjælper os til at forstå, hvorfor vi er her på et højere plan. Her bruger vi Bjergkrystal, som er en meget stærk, men alligevel en neutral krystal, her er der ikke brug for ekstra frekvens, da Bjergkrystallen forstærker det, der allerede eksisterer. 

3. Øje Chakra:

Det 3. øje chakra aktiverer din indre sandhed og din intuition. Det arbejder med alle dine sanser og din oplevelse af verden. Her bruger vi Ametyst, der er en allround krystal, som beskytter mod negative energier og giver ro i stressede perioder. Den styrker din spiritualitet og intuition. Ametyst er en krystal, der er god til at forbinde den spirituelle og fysiske verden.

Hals Chakra:

Hals chakraet handler om udtryk og kommunikation. Her har vi brugt Sodalit, den støtter dig i at kunne sætte ord på tingene og følelserne i en given situation. Den hjælper dig med at få sagt fra på en respektfuld måde. Sodalit er en stærk støtte, hvis du har det lidt svært med kommunikationen. Samtidigt får du hjælp af Sodalit til at se det bedste i en given situation, at se at glasset er halvt fyldt og ikke halvt tomt. 

Hjerte Chakra:

Hjerte chakraet handler om kærlighed, kærlighed til vores relationer og til os selv. Vi har valgt at bruge Rosenkvarts her. Rosenkvarts arbejder med omsorg, beskyttelse, selvkærlighed og kærlige energier. Den styrker din evne til at omdanne hårde energier til kærlige og blide energier. Rosenkvarts er også forbundet med tilgivelse og medfølelse, den lader os mærke, hvordan vi bedre kan have medfølelse for os selv og andre. 

Solar plexus Chakra:

Dit Solar plexus chakra tager udgangspunkt i handling, ansvar, livsglæde og fordøjelse. Chakraet handler om power. Når dit Solar plexus chakra er balanceret kan vi flytte bjerge, og vi kan finde kræfter frem vi ikke er klar over, vi besidder. Her har vi brugt Citrin. Citrin har en fantastisk positiv energi, der støtter dig til et stærkere selvværd, og åbner for, at du bedre kan lytte til din intuition. Citrin er indbegrebet af styrke og livsglæde, og vil være en stærk støtte dig dit Solar Plexus chakra. 

Hara Chakra:

Hara chakraet handler om følelsesmæssig balance. Det handler om seksualitet, drivkraft og instinkt. Det er her leg og passion udspringer, det er her, der bliver sat fut under livet, så livet smager af mere.  Det kan forene os med andre mennesker på et mere instinktpræget niveau. Her har vi valgt Karneol. Karneol er ild og power, og den hjælper os til handling, passion og drivkraft. Den støtter os i at mærke ilden i os selv, og ikke tage alting så tungt.

Rod Chakra:

Rod chakraet er vores fødder på jorden, det er det sted, hvor vi forbinder os med jordens kerne. Når vi har vores Rod chakra i balance, så finder vi nemmere vores plads i verden, vi ved, vi har værdi, bare fordi vi er. Vi har valgt at bruge Turmalin, da det er en fantastisk krystal til at give dig jordforbindelse og beskyttelse. Den hjælper dig med at holde fokus på at have begge ben på jorden, at turde stå stærkt i dig selv, og tro på den du er.

 

Materialer: Ørestik af forgyldt sølv, kæde af forgyldt sølv , 4mm facetterede krystal perler i Bjergkrystal, Ametyst, Sodalit, Rosenkvarts, Citrin, Karneol og Turmalin.

Mål: ca 7,5cm lang

 

Krystal perler er et naturprodukt, så der kan forekomme nuanceforskelle fra ørering til ørering.